Släktforskardagar i Halmstad 2007

     I år deltog vi fra SSF med en flot stand sammen med Samfundet.
      Vores stand blev godt besøgt med
      slægtsforskere fra Halland, der søgte deres danske rødder. Mange ville gerne tilbage før 1600-tallet, men
      det er jo meget svært at komme så langt. Men et enkelt par fik jackpot. De havde en præst, hvor vi via
      nettet kunne hjælpe med at finde præstens kones forældre. Standen var rigt besøgt og vi fik hjulpet en del.
      Ligeledes var messen en stor inspiration og vældig lærerig for os, der deltog i disse dage.
      Ikke mindst deltog arkivar Jørgen Mikkelsen med et foredrag om emigration af svenske arbejdere og hvor vi
      kan finde kilder om disse. Det var sjovt med et dansk indslag midt i det svenske.
      Der blev uddelt adskillige hæderspriser af det svenske slægtsforskerforbund til personer, som har gjort
      en ekstraordinær slægtshistorisk indsats.

      Det er sjovt og meget interessant at se hvor stort et arrangement, som de slægtshistoriske foreninger i Sverige
      laver i disse dage. Overalt kunne man få hjælp og på de mange stande var der salg af interessante bøger og CD.
      SSF gætter på at der var mellem 5000-6000 besøgende. Et stort tak til Hallands Genealogiska Förening for nogle
      fantastiske dage.  2008 vil de svenske Släktforskardagar finde sted i Malmö. Neden for vil billederne tale for
      sig selv.

      Læs mere Klik-her

   

 


           Du er gæst nr.    på SSF´s hjemmeside den
 


Opdateret 27.08.07