Oversigt over udgivne bøger og temahæfter

1     Slægtsforskning - din Danmarkshistorie.  
2     Slægtsforskere: Lad os hige og søge i bøgerne! 
3     Sognefoged, lægdsmand og Dannebrogsmand.  
4     Slægtsforskere: Lad os vedgå arv og gæld!  
5     Sogn, herred - kirkebøgerne på Statens Arkiver.  
6     Slægtsforskere: Lad os stå vagt og værne!   
7     Gemmesider - fra nr. 1-10 (1990-94).
8     Nutiden og Valdemar Sejr. Slægtsforskning og Danmarks historie.
9     Skanderborg Rytterdistrikt.
       - Uddrag af samtlige bevarede 3.002 skifter 1680-1765.
  UDSOLGT
10    Litteraturfortegnelse 1980-85. Litteratur for slægtshistorisk interesserede.
11    Er du i familie med bryggerne?
       - Slægterne bag J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg.

12    Voer og Nim samt Nørvang herreder. - Uddrag af samtlige bevarede
         2.959 skifter i herredernes godser og hospitaler 1716-1850.

13    Det står skrevet i kirkebøger, skøder, skifter, folketællinger
        og mange andre arkivalier.

14    Slægtsforskere: Lad os gøre noget - ved det!
15    Tørrild Herred. Uddrag af de 894 skifter i herredets godser 1721-1816.
16    Dronning Margrethe IIs forslægt - også de hidtil mindre kendte slægtslinier!
17    1760 slægtsbøger udgivet af kommercielle slægtsforskningsbureauer
        i  Danmark efter 2. Verdenskrig.
UDSOLGT
18    1900 godsskifter fra Bjerringbro-Hvorslev-egnen 1715-1815.   
19    I alle de riger og lande … - Anders Fogh Rasmussen og fortiden! 
20    Gemmesider II-A og II-B - fra nr. 11-20 (1995-99).  
21    Der står skrevet II samt Slægten Brochmanns Herkomst i ny Belysning.
22    Kirstin Nørgaard Pedersen: Herredsfogedslægten.
23    Folketællinger på mikrokort - nummeroversigt 1787 - 1890.

24    Gemmesider III med opsamling af bevaringsværdige artikler fra
        Slægtens numre 21-25.
                                                                                                                                                                    25    Præstehustruen i Lyngaa og hendes familie. En genealogisk undersøgelse. NYHED                                                               26    Gemmesider IV - fra nr. 26-29 (2002-04) med opsamling af bevaringsværdige artikler fra
        Slægtens numre 26-29.
NYHED                                                                                                                                                      27    Gemmesider V - fra nr. 30-33 (2004-06) med opsamling af bevaringsværdige artikler fra
        Slægtens numre 30-33.
NYHED



Beskrivelse af de enkelte bøger og temahæfter (klik på billeder for stor gengivelse i nyt vindue) :



1    Slægtsforskning - din Danmarkshistorie.
(ISBN 87-90331-26-5)  6. udg., 2002, 18 s., 10 kr.
Kort introduktion til slægtsforskning. Her forklares de absolut nødvendige grundbegreber og fortælles, hvor på biblioteket bøger for slægtsforskere findes. Desuden oplyser en aktuel adresseliste om de statslige arkiver og de slægtshistoriske foreninger i og uden for SSF samt om mulighederne for at komme i kontakt med andre i litteraturen og på Internettet.

 



2    Slægtsforskere: Lad os hige og søge i bøgerne!
(ISBN 87-90331-27-3)  5. udg., 2002, 48 s., 25 kr.
Præsentation af godt 500 titler af den righoldige litteratur for slægtsforskere. - Temahæfte tilegnet Hans H. Worsøe på 70 årsdagen 11.11.2002.

 



3    Sognefoged, lægdsmand og Dannebrogsmand.
(ISBN 87-90331-25-7),  3. udg., 2002, 36 s., 25 kr.
Med udgangspunkt i den store sognefoged-forordning 1791 om denne lokale myndighedspersons arbejdsområder. Desuden oplysninger om hvervet som lægdsmand samt om Dannebrogsmændenes Hæderstegn. - Temahæfte tilegnet SSFs daværende formand Ingvar Musaeus på 70 årsdagen 1993.

 



4    Slægtsforskere: Lad os vedgå arv og gæld!
(ISBN 87-90331-30-3), 5. udg., 2003, 36 s., 25 kr.
Hjælpemiddel til studiet af skifter - en ordliste med forklaring på mange af skifternes gamle ord og begreber, en artikel om afholdelse af skifte, en oversigt over de myndigheder, der skiftede, og en litteraturliste. - Tilegnet SLÆGTENs tidligere kasserer Peter Kudsk på 50 årsdagen 2.3.1998.



5    Sogn, herred - kirkebøgerne på Statens Arkiver. 
(ISBN 87-90331-39-7), 7. udg., 2006, 80 s., 30 kr.  NYHED

Praktisk hjælpemiddel til at finde de rigtige mikrokort med kirkebogen fra de rette sogn, herred og amt. - Med kirkebøgerne fra samtlige landets sogne på alle Statens Arkiver er dette hæfte med bl.a. pastoraternes/sognenes numre og kirkebøgernes begyndelsesår u-undværlig, både under forberedelserne derhjemme og på selve læsesalen.
Udgaven indeholder et tillæg om knap 200 kirkebogsnøgler (afskrifter/registre), Lengnicks kirkebogsuddrag og S. Nygårds sedler (bl.a. kirkebogsuddrag). Nyeste udgave indeholder tillige numrene på de sønderjyske civile personregistre.

 



6    Slægtsforskere: Lad os stå vagt og værne! 
(ISBN 87-90331-36-2), 4. reviderede udg., 2003, 50 s., 25 kr.
Hæfte om lægdsruller, disses forkortelser samt militære emner som stambøger, det militære sprog, introduktion til Forsvarets Arkiver, krigsdeltagermedaljer mv.

 



7    Gemmesider - fra nr. 1-10 (1990-94).
Red. Anton Blaabjerg. (ISBN 87-90331-12-5), 1999, 88 s.,25 kr.
SLÆGTENs første numre er forlængst udsolgte. I hæftet her genudgives derfor de artikler fra bladets første 10 numre, som ikke indgår i temahæfter, som fortsat genoptrykkes. - Hæftet udsendes som en hilsen efter Birgit Øskovs 40 årsdag 1999.

 

8   Nutiden og Valdemar Sejr.   Slægtsforskning og Danmarks historie.
Af Anton Blaabjerg. (ISBN 87-90331-13-3), 2000, 92 s., 25 kr.
1999 blev udnævnt til middelalderår - med hundredvis af aktiviteter og udstillinger på museer mv. landet over. I den anledning genudgiver SLÆGTEN det udsolgte hæfte Valdemar og nutiden, som ved årskiftet 1991-92 blev udgivet af Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn. Den nye udgave er både rettet, forøget og forbedret med særligt henblik på slægtsforskning i middelalderen. - Flere slægtslinjer er medtaget!

 



9   Skanderborg Rytterdistrikt. - Uddrag af samtlige bevarede 3.003 skifter 1680-1765.   UDSOLGT
Udarbejdet af Erik Brejl. (ISBN 87-985050-6-8), 1995, 296 s., 130 kr.
Referat med samtlige arvinger i de mange skifter fra rytterdistriktet mellem Vejle, Brande, Silkeborg og Århus.- Register over arveladere og ægtefæller. 6.226 navne; desuden en liste over skifternes fordeling på sogne og lokaliteter.

Den udsolgte publikation findes nu i sin helhed på forfatterens hjemmeside:     www.brejl.dk

 

10   Litteraturfortegnelse 1980-85.   Litteratur for slægtshistorisk interesserede.
     - Personalhistorie. Lokalhistorie. Arkivvæsen.
Udarbejdet af Ingvar Musaeus. (ISBN 87-985050-8-4), 1996. 120 s.
Godt 1.000 titler vedr. personal- og lokalhistorie samt arkivvæsen udgivet 1980-85. De lokalhistoriske titler opført i topografisk orden, amt for amt, sogn for sogn; under sognene henvises til de personalhistoriske - titler, som desuden er opført alfabetisk. - Udgivelsen er forløberen for SSFs litteraturliste, der siden 1987 findes i HVEM FORSKER HVAD, og den lukker hullet mellem Dorthe Gissels fortegnelse over dansk slægtslitteratur 1973-79 (Personalhistorisk Tidsskrift 1982) og listerne i HVEM FORSKER HVAD.


11   Er du i familie med bryggerne?
     - Slægterne bag J.C. og Carl Jacobsen på Carlsberg.

Publiceret af Birgit Øskov og Anton Blaabjerg. (ISBN 87-90331- 02-8), 1997, 90 s., 30 kr.
Omfangsrig anetavle for Carl Jacobsen, 1842-1914, tilbage til 1600-tallet og endnu længere tilbage.                                       - 25 efterslægtslinjer viser forbindelser til kendte og ukendte før og nu.
Anetavlens personer er ikke omtalt i den traditionelle rækkefølge: Generation for generation, men i slægtslinjer: Slægt efter Slægt.
Oplyser om bl.a. den fædrene slægt, vendsysselske bønder i Albæk, Dronninglund og Ulsted sogne (bl.a. Clemen- og Løve- eller Levi-slægterne fra Melholt). Dertil parykmager-slægten Holst fra Thisted og Aalborg, den norske slægt Hille- eller Hellemann fra Stavanger, præsteslægterne Hofmann og Lind fra Vest- og Sydvest-Norge, den dansk-norske slægt Scavenius fra København og Stavanger, garver- eller feldberederslægten Sæbye fra Thisted og Aalborg med afstamning via købmandslægten Mumgaard i Aalborg og den gamle herredsfogedslægt fra Fleskum Herred fra Kjærulf-slægten, præsteslægterne Steenstrup og Vogelius samt orgelbyggerslægten Bodtzen, slægten Søltoft med afstamning fra de gamle Ribe-slægter Baggesen, Friis, Stage, Klyne m.fl., samt de fremtrædende vestjyske slægter Ballebye og Dahl fra Strandbjerggaard og Vadskærgaard. - Fra anetavlens personer henvises til litteratur med fyldigere oplysninger.
25 slægtslinjer viser forbindelser til bl.a. Carl Jacobsens oldebarn: Dronningens hofdame, og til hans mors næstsøskendebarn/halvfætter: En skomager i Vejle, der kvalte sin kone og blev halshugget 1839! - Dertil forbindelse via den vestjyske studehandler-slægt Breinholt til skibsreder Lauritzen, andre forbindelser til dronningens grandonkel, Jørgen Castenskiold, forfatteren Leif Panduro, den norske forfatter Alexander Kielland, eventyreren Jørgen Jürgensen (Kongen af Island) og hans nevø, den humoristiske tegne Fritz Jürgensen - samt en lang række slægtsforskere!
 


12   Voer og Nim samt Nørvang herreder. - Uddrag af samtlige bevarede 2.959
        skifter i herredernes godser og hospitaler 1716-1850.

- Udarbejdet af Erik Brejl. (ISBN 87-90331-05-2), 1997, 291 s., 130 kr.
I retskredsen Voer og Nim Herreder ved Skanderborg og Horsens ligger godserne Rask, Serridslevgaard, Stensballegaard, Tamdrup, Bisgaard, Tyrrestrup, Urup og Klags Mølle samt hospitalerne i Hansted og Horsens, hvortil kommer øen Endelave, der mærkeligt nok hører til denne retskreds. - Den flittige bibliotekar fra Ringkøbing, hvis uddrag af skifterne fra nabo-området Skanderborg Rytterdistrikt er velkendt, hat også her medtaget samtlige arvinger, lavværger og formyndere i uddragene. Personregistret omfatter afdøde og ægtefæller. Hertil kommer en oversigt over skifternes fordeling på lokaliteter. - Erik Brejls gennemgang har vist, at landsarkivets registre mangler henvisninger til ikke færre end 120 skifter fra Rask og Stensballegaard.
Som tillæg genudgives Erik Brejls uddrag af alle bevarede 660 godsskifter fra Nørvang Herred ved Vejle, nemlig skifteprotokollerne fra godserne Agersbøl, Brandholm, Grundet og Højgaard, Hvolgaard, Laage, Mindstrup, Skovgaard og Stougaard.

13   Det står skrevet i kirkebøger, skøder, skifter, folketællinger
       og mange andre arkivalier.

Samlet og bearbejdet 1990-98 af Jens Peder Skou.
(ISBN 87-90331-09-5) 1998, 365 s., 175 kr.
Forfatteren er født 1922, uddannet som mikrobiolog, sluttelig dr. agro. 1979; efter over 30 års ansættelse ved Forsøgscenter Risø samt en periode som professor ved Roskilde Universitetscenter kastede han sig over udforskningen af sin egen slægt.
Resultatet af de mange timers arbejde fremlægger J.P. Skou her i bogform på ikke færre end godt 360 sider! - Og til belysning af forfædrene og stammødrenes livsforhold er siderne ikke fyldt med alenlange afskrifter af skøder, fæstebreve og skifter o.s.v., som i bund og grund keder i al fald de læsere, der ikke har et meget intenst forhold til de nærmere eller oftest fjernere aner; og for alle andre end efterkommerne er disse fuldstændige afskrifter af dokumenter oftest uden mindste interesse.
Derimod fortælles både instruktivt og kortfattet - ofte med uddrag af de fundne dokumenter - om anetavlens mange forfædre og stammødre i ca. 60 kapitler, hver omfattende slægtslinjer med naturlig indbyrdes samhørighed. Og beretningen starter med slægtslinjens ældst påviselige stamfar og følger så linjen frem mod vor tid. - Kapitlerne er forsynet med gode oversigtstavler.
Bogen indeholder epokegørende nyheder om den yngre Sadolin/Sadel-slægt og dens afstamning fra slægten Høfding, gode oplysninger om de ældste præstefamilier i Virring-Essenbæk og Lyngå-Skjød. - Og rigtig mange bondeslægter i Skanderborg Rytterdistrikt er fulgt tilbage til 15- og 1600-tallet som i f. eks. Alken, Firgaarde og Svejstrup - en enkelt linje i Mesing tilbage til 1400-tallet!


14   Slægtsforskere: Lad os gøre noget - ved det!
(ISBN 87-90331-18-4), 2000, 52 s., 25 kr.
Hæfte med artikler, der belyser forskellige overvejelser vedr. færdiggørelse af indsamlet slægtshistorisk materiale. Hvordan skal vi gøre det - hvad skal vi tænke igennem, før vi gør noget - og hvem er målgruppen? Gode begrundelser, metoder, former og tips, således at vi kan komme i gang med at gøre - noget ved alle vore notater. Desuden indeholder hæftet en større artikel om "en hidtil ukendt gren af Anton Blaabjergs anetavle", hvor en slægtsforsker grundigt viser, hvordan han gør noget - ved det! Temahæfte tilegnet SLÆGTENs redaktør Anton Blaabjerg på 50 årsdagen 1999. 2. reviderede og forøgede udgave udgivet foråret 2000.



15 Tørrild Herred. Uddrag af de 894 skifter i herredets godser 1721-1816.
Udarbejdet af Erik Brejl. (ISBN 87-90331-16-8), 1999, 88 s., 40 kr.
Vest for Vejle ligger Tørrild Herred, og i skifteprotokollerne for Brandbjerg, Engelsholm, Haraldskær og Lerbæk godser samt hedekolonien Randbøl Hede er bevaret knap 900 skifter. - Uddragene omfatter samtlige arvinger, lavværger og formyndere. Hæftets personregister omfatter arveladerne, altså de afdøde og disses ægtefæller; desuden indeholder hæftet et stedregister over skiftelokaliteterne.



16 Dronning Margrethe IIs forslægt - også de hidtil mindre kendte slægtslinier!
Af Kristian Lauritsen. (ISBN 87-90331-19-2), 2000, 392 s., 175 kr.
Den flittige slægtsforsker Kristian Lauritsen fremlægger her dronningens anetavle i 11 generationer (til og med ane nr. 2047) tilbage til 1600-tallet. For første gang biograferes så mange af dronningens kendte og mindre kendte forfædre samlet. Værket er illustreret med ca. 70 portrætter.

 


17 1760 slægtsbøger udgivet af kommercielle slægtsforskningsbureauer i Danmark efter 2. Verdenskrig.
En oversigt af Peter Kudsk. (ISBN 87-90331-20-6), 2000, 154 s., 75 kr. UDSOLGT
Biblioteket kan fremskaffe slægtsbøger fra den egn, hvorfra ens slægt stammer! - Måske finder man heri de oplysninger, man står og mangler! - Denne publikation har registreret de mange bøgers udgangspunkt (oftest et ægtepar gift i første halvdel af 1800-tallet) ordnet efter de tidligere, "overkommelige" amter fra før reformen 1970.

 



18  1900 godsskifter fra Bjerringbro-Hvorslev-egnen 1715-1815.  
Af Inga Hørdum og Vera Munkholm. (ISBN 87-90331-22-2) 2002, 320 s., 190 kr.
Uddrag - med samtlige arvinger - af skifterne fra egnen syd for Viborg, fra godserne Frisholt (nu atter Ormstrup), Ulstrup, Himmestrup, Viskumgaard, Skjern, Karmark og Hagsholm. - Uddrag i lighed med Erik Brejls publikationer.
 

 


19  I alle de riger og lande … - Anders Fogh Rasmussen og fortiden!  

Publiceret af Birgit Øskov, Ole Bech Knudsen og Anton Blaabjerg.
(ISBN 87-90331-28-1) 2003, 60 s., 25 kr.
I anledning af den slægtshistorisk interesserede statsministers 50 års fødselsdag 26. januar 2003 publiceres bidrag til hans anetavle. ­ Hæftet viser, at slægtsforskere selvfølgelig må inddrage mange andre kilder end blot kirkebøger og folketællinger, hvis der skal kastes blot et minimalt lys over forslægtens liv og færden.
 


20  Gemmesider II-A og Gemmesider II-B - fra nr. 11-20 (1995-1999).  

(ISBN 87-90331-31-1 og 87-90331-33-8), 2003, 154 s., pr. stk.: 25 kr., samlet pris: 40 kr.
I (hæfte nr. 7) + II-A + II-B: 60 kr.
Genoptryk af "bevaringsværdige" artikler fra SLÆGTENs numre fra 11-20.
Temahæfte tilegnet SSFs første formand Ingvar Musaeus på 80 årsdagen 28.3.2003.

 


21  Der står skrevet II samt Slægten Brochmanns Herkomst i ny Belysning.
Af Jens Peter Skou.

(ISBN 87-90331-34-6), 2003, 45 s., 35 kr.
Supplement til den store slægtsbog (nr. 13) med et meget vigtigt afsnit, der beviser slægtsforbindelsen mellem den kendte sjællandske biskop Jesper Brochmann (1585-1652) og kancellisekretær Jesper Brochmann (1488-1562). 
- Forbindelsen gik ikke gennem den yngre Jespers far, Køges borgmester Rasmus Sørensen (som aldrig har heddet Brochmann), men gennem borgmesterens anden kone, Bodil Jacobsdatter.


22  Herredsfogedslægten I-II   Foto på vej
Af
Kirstin Nørgaard Pedersen ( ISBN 87-90331-37-0 ), 2004, 670 s., 450 kr.
Med udgangspunkt i herredsfoged Peder Pedersen (+ o. 1586) og hustru Maren Andersdatter (+ o. 1624) (fra Borup Sogn i Framlev Herred) bringes 8 slægtled af denne meget omfangsrige og interessante selvejerbondeslægt. Fremstillingen bygger på særdeles grundige studier af vanskeligt tilgængeligt materiale, som især er 1600-tallets tingbøger og lensregnskaber. Bøgerne er udstyret med adskillige oversigtstavler, som letter overblikket over den store efterslægt. Endvidere med et omfattende navneregister samt grundige kildehenvisninger. Slægten er i tid ført frem til ca. 1750, hvor de fleste ”almindelige” slægtsforskere kan koble sig på. Personregister til bøgerne kan ses på forfatterens hjemmeside: http://bnp.adr.dk/borum/borumstart.html .

 

Foto på vej

23  Folketællinger på mikrokort - nummeroversigt 1787-1890.   
Ved Peter Kudsk
( ISBN 87-90331-38-9 ), 2006, 92 s., 30 kr.
Hurtig genvej til de rigtige mikrokort med folketællingerne fra det rette sogn og amt! Eet enkelt opslag viser sognets kortnumre i alle tællingerne fra 1787 til 1890.

 

 

24  Gemmesider III med opsamling af bevaringsværdige artikler fra
Slægtens numre 21-25. 
 
Slægten - Forum for Slægtshistorie, 2007
ISBN 87-90331-40-0
1. udgave, 1. oplag 2007

Hæftet
Pris 25.- kr.

 

25  Præstehustruen i Lyngaa og hendes familie. En genealogisk undersøgelse.                                                                                   Af Flemming Aagaard Winther. (ISBN 978-87-90331-41-2), 2007, 130 sider, 50 kr. - Nyhed!
Oplysninger om flere hundrede efterkommere af Lyngaa-præsten Thomas Nielsen Ferslev, død 1623, og hustru Karen Thomasdatter, død 1630, med et væld af rettelser og tilføjelser til Wibergs Præstehistorie vedr. slægter i 16-1700-tallet med navne som Lyngaa, Lyngbye, Blichfeld, Brasch, Hoslef, Friis, Karmark, Galten, Knap, Sommer og Liime i Jylland, på øerne og i Norge!

 

 

26 Gemmesider IV - fra nr. 26-29 (2002-04) (ISBN 978-87-90331-42-9), 2008, 76 s., 30 kr                             Genoptryk af de "bevaringsværdige" artikler fra SLÆGTENs numre 26-29. -Nyhed!  



 

27 Genmmesider V - fra nr. 30-33 (2004-06) (ISBN 978-87-90331-43-6), 2208, 84 s., 30 kr.
Genoptryk af de "bevaringsværdige" artikler fra SLÆGTENs numre 30-33. - Nyhed!
 

 

 

 


Mængderabat på bøger og temahæfter:

Pjecen 1:
Ved køb af 40 stk. og 100 stk. henholdsvis 8 og 5 kr.

Temahæfterne 2-4, 6-8 og 19-20:
Ved køb af  12 stk. og 40 stk. henholdsvis 20 og 15 kr.

Temahæfterne 5, 10-11 og 23:
Ved køb af  12 stk. og 40 stk. af samme hæfte henholdsvis 25 og 20 kr.

Bogen 10:
40 kr. pr. stk., rabatpris 25 kr. pr. stk.ved køb af 15 stk.

Bogen 17:
75 kr. pr. stk., rabatpris ved køb af 15-39 stk. og 40 stk. henholdsvis 60 og 50 kr. pr. stk.

Alle priser er inkl. moms men ekskl. forsendelse.

Publikationerne bestilles hos SLÆGTENs ekspedition:
Ekspedition:   Anton Blaabjerg, Fredensgade 38, 8800 Viborg
Tlf. 86 61 04 36     E-mail:
blaab@webspeed.dk   

 

Opdateret 18.01.09