Så er ”Slægtsforskerhjælpen” på Rigsarkivet måske det du har brug for!
DIS-Danmark og Rigsarkivet lancerer fra nytår en hjælp til nye slægtsforskere.
Hver tirsdag fra kl. 10 til 14 vil et antal erfarne slægtsforskere hjælpe nye godt på vej. Dette er en forsøgsordning, der løber frem til 30. april 2014, og første gang bliver tirsdag 7. januar.
Emnerne vil hovedsagelig være anvendelsen af kirkebøger og folketællinger, angivelsen af kilder og disses troværdighed, samt anvendelsen af skemaer og IT.
Vejledningen foregår i ”Skolestuen”, der har fælles indgang med Filmlæsesalen. Der er ingen tidsbestilling.